9. april 2012

Muslinger med sambucalikør og flødeost

Muslinger med sambucalikør og flødeost

          



Denne superlækre opskrift på muslinger, var lidt af et tilfælde, da jeg ikke havde hverken pernod eller fløde, blev det til sambuca og flødeost.
Rens de friske muslinger, fjern skægget og bank dem let mod bordkanten så de lukker sig og kasser dem der ikke lukkes, eller dem som er ødelagt i skallen. Damp de friske muslinger i lidt hvidvin, tilsæt et finthakket skalotteløg og lidt dild til de åbner sig.
Tag muslingerne fra og hold dem varme.Tilsæt så flødeost 100-200 gram, alt efter lyst, samt ca. 1 spsk sambucalikør og lad koge lidt ind, til det tykner.
Vend muslingerne tilbage i suppen og varm op til de er rygende varme.
Serveres i små skåle, udstyret med en ske og et stykke godt brød.
God fornøjelse! :-)










  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar